HATTEN RUNDT

Glæd dig til at opleve:
NICOLAJ CORNELIUS
BENJAMIN MARTIN
ANDREAS HERMANSEN
DANIEL VENDELBORG (10/11)
JESPER RIEFENSTHAL (2/2 og 4/5)
Samt konferencier
LENEA BUCHARDT
HATTEN RUNDT
ET IMPROSHOW, HVOR ALT KAN SKE
Hatten Rundt er Stevnsscenens nye improshow, hvor publikum og professionelle skuespillere sammen skaber en aften fyldt med grin, overraskelser og øjeblikke, der aldrig kan gentages.
Publikum bestemmer – skuespillerne spiller.
Publikums idéer, forslag og fantasi skrives ned og lægges i hatten, hvorefter konferencieren sætter handlingen i gang. Skuespillerne improviserer scener, karakterer og historier, som opstår lige dér – på stedet.
Det er netop det uforudsigelige, der gør impro til noget ganske særligt. Publikum er ikke bare tilskuere – de er med til at skabe den oplevelse, de selv bliver en del af.
Og lad os slå én ting fast: Intet er aftalt på forhånd – alt kan ske på scenen!
Med hurtige replikker, skæve karakterer og masser af fantasi byder Hatten Rundt på en underholdende aften, hvor spontanitet, nærvær og latter er i centrum.
SPILLEPERIODE
Improshowet opføres i biografteatret:
Snurretoppen
Algade 32
4660 Store Heddinge
Tirsdag d. 10. november 2026 kl. 20.00 (PREMIERE)
Tirsdag d. 2. februar 2027 kl. 20.00
Tirsdag d. 4. maj 2027 kl. 20.00
Dørene åbner kl. 19.30, og inden showet begynder kl. 20.00, kan du købe en forfriskning og skrive skønne og skøre sætninger til hatten.
PRISER
A-Billetter kr. 195,-
B-Billetter kr. 175,-
Ung under 25 år kr. 95,-
Billetsalget åbner d. 1. august 2026.