
HALLOWEENLAND


Stevnsscenens Halloweenland lukker den knirkende dør op fra fredag d. 31. oktober til søndag d. 2. november, og inviterer børn fra 6 år – men så sandelig også teenagere, forældre og endda bedsteforældre – med en tur ind i dette spændende og mystiske Halloweenland.
Glæd dig til at opleve:
Spøgelseshuset – Det hjemsøgte museum
Dødslabyrinten
5-kampen
Hekseshow i Heksehulen
DOBBELT SÅ SJOVT
Du kan glæde dig dobbelt så meget til at besøge dette indendørs Halloweenland, for hver time hjemsøges Spøgelseshuset af nye spøgelser, der er to forskellige ruter i Dødslabyrinten og to forskellige hekseshows i Heksehulen.
Og taber du i 5-kampen er det bare om at prøve igen!
HEKSEBRYG ELLER ZOMBIESAFT?
Trænger du til at hvile benene og nyde lidt at spise og drikke, så er teatercaféen åben, og den ligger separat fra Halloweenland.
Her serveres diverse drikkevarer og lette anretninger.
ÅBNINGSTIDER
Fredag d. 31. oktober er der åbent fra kl. 18.00-22.00.
Lørdag d. 1. og søndag d. 2. november er der åbent fra
kl. 11.00-17.00.
PRISER
Entré kr. 40,- pr. person
5-kamp kr. 25,- pr. person
Parkering kr. 50,- pr. bil
PRAKTISK INFORMATION
- Halloweenland er for børn fra 6 år og op efter.
- Spøgelseshuset kan besøges af en gruppe på max 3 personer ad gangen, og Dødslabyrinten af max 2 personer ad gangen. I begge forlystelser skal børn under 10 år ledsages af en voksen.
- Forlystelserne lukker 10 minutter før den officielle lukketid.
- Billetter kan købes online på forhånd eller ved indgangen. Billetter købt på forhånd får dog sin egen indgang, og springer derved betalingskøen over.