AUDITION-WORKSHOP

PRAKTISK INFORMATION
Tilmelding er nødvendig og nærmere information om dagen sendes efter tilmelding.
FORBEREDELSE
Der kræves ingen forberedelse hjemmefra, hvis du ønsker at medvirke i ensemblet.
Deltagere, der søger en talerolle, får tilsendt en kort tekst, som skal læres udenad og arbejdes med til auditionen.
STEVNSSCENENS STØTTEFORENING
For at medvirke i forestillingen skal du være medlem af Stevnsscenens Støtteforening. Medlemskab koster 50 kr. årligt, og du kan melde dig ind når som helst.
FORPLEJNING
Der serveres et måltid mad forud for hver forestilling, og i prøveopløbet i august vil der være snacks og drikkevarer til rådighed for de medvirkende.
SVAR PÅ AUDITION
Alle deltagere får besked om resultatet af auditionen hurtigst muligt og senest 3 dage efter audition-workshoppen.
PRØVE- OG SPILLEPERIODER
• Medio maj – medio juni 2027
• Medio august – primo september 2027
SPØRGSMÅL?
Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@stevnsscenen.dk.
Vi glæder os til at møde både nye og velkendte ansigter.
Måske er det dig, der bliver en del af fortællingen om kærlighed, jalousi og den skæbnesvangre nat i Varpelev.
Har du lyst til at stå på scenen og være med til at skabe en helt særlig teateroplevelse?
Vi søger nu både taleroller og ensemble til vores nye udendørsforestilling.
Forestillingen er et dramatisk skuespil med smuk underlægningsmusik, stærke følelser og flotte udendørsomgivelser. Vi arbejder i professionelle og trygge rammer, hvor både nye og erfarne medvirkende kan udvikle sig og få en god oplevelse.
AUDITION-WORKSHOP
Søndag d. 30. august 2026 kl. 12.00 – 16.00.
Den afholdes på Stevns og adressen oplyses senere.
VI SØGER
• Taleroller
• Ensemble
• Alle køn
• Alderen 10-70 år
Erfaring er ikke et krav.
Det vigtigste er lysten til at være med.
DAGEN INDEHOLDER
• Fælles fysisk opvarmning
• Teaterøvelser og workshop
• Workshop for deltagere, der ønsker at søge taleroller
Du vil møde instruktøren, instruktørassistenten og forpersonen for Stevnsscenen i en afslappet og positiv atmosfære, hvor vi lærer hinanden at kende gennem praktiske øvelser.